Sådan begyndte Kähler at sælge keramik i international verdensklasse

Keramik i International verdensklasse det er, hvad man kan kalde produkterne, der kommer fra den gamle og danske virksomhed Kähler. I mere end hundrede år har de produceret keramik til pynt i hjem verden over, og flere af deres produktioner er blevet udstillet på museer. Hvis man begyndte arbejdet her, så kunne man ende som verdenskendt keramiker.

Næstved blev centrum for keramik kunst

Hvad Skagen er for skagensmalerne, er Næstved for keramikerne. Her startede Herman Kähler nemlig sin keramik fabrik tilbage i 1839. Det var formentlig svært dengang at forudse, at en indvandrer fra Nordtyskland ville gå hen og starte en international anerkendt virksomhed. Herman Kähler blev især kendt for sin produktion at kakkelovne, men det var ikke før, sønnen Herman August Kähler overtog, at virksomheden blev internationalt kendt.

Herman August rejste rundt til udstillinger verden over for at vise keramikproduktioner frem, hvilket udmøntede sig i en stor interesser fra forhandlere og museer. Det var blandt andet hans eksperimentelle tilgang til glasuren og den kunstneriske formgivning, der var med til at tiltrække opmærksomhed. Herman August Kähler tiltræk også kunstnere til virksomheden, blandt andet Svend Hammershøi som måske er den mest kendte, og der blev dermed skabt en hel kunstnerisk koloni i Næstved. Herman August Kähler har haft så stor betydning for virksomheden, at det i dag er hans initialer, der bruges i det kendte logo HAK.

Kähler er stadig med i verdenstoppen

Kähler stoppede i 1970erne med at være en familiedrevet virksomhed, men det har ikke stoppet forretningen, som stadig i dag laver produkter i international klasse, som også er populære hos forbrugerne. Det så man til virksomhedens 175-års jubilæum, hvor jubilæumsvasen blev revet væk fra hylderne.

admin